Medie: Franskmand favorit til Villa-jobbet

0

Aston VillaIfølge den engelske mediegigant Sky har Aston Villa udset sig Remi Garde til at overtage managerposten. 

Den 49-årige franskmand skulle eftersigende være øverst på blokken over træneremner i Birmingham-klubben, efter Tim Sherwood blev præsenteret for en fyreseddel ovenpå weekendens nederlag til Swansea.

Dog er der opstået problemer, da Gardes tidligere arbejdsgiver Lyon ikke er villige til at slippe assistenten Gerald Baticle, som han ellers skulle være interesseret i at tage med sig på Villa Park.

Lykkes det ikke Aston Villa at få ønsketræneren, nævner Sky blandt andre også David Moyes og Brendan Rodgers som emner til at overtage Villa-sædet.

Remi Garde har været uden job siden år 2014, hvor han af personlige årsager forlod Lyon.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE