
Foto: Shutterstock
Den nyansatte Manchester United-manager Erik ten Hag kender FC Barcelona-profilen Frenkie de Jong fra Ajax, og nu er han på ønskelisten i United.
Tilbage i sommeren 2019 skiftede den hollandske landsholdsspiller Frenkie de Jong fra Ajax til FC Barcelona, og nu kan han rykke videre til Manchester United.
I hvert fald melder den spanske avis Sport, at nyansatte Erik ten Hag ønsker at blive genforenet med den centrale midtbanemand.
United-manageren kender Barca-profilen fra deres fælles tid i Ajax, hvor de Jong blomstrede i den hollandske storklub.
Nu kan han altså ende i Manchester United til sommer, men det vil på ingen måde blive en billig signing for De Røde Djævle.
24-årige Frenkie de Jong har således en lang kontrakt med FC Barcelona, der løber helt frem til sommeren 2026.
Hollænderen har samlet set optrådt 42 gange for Barca i denne sæson, hvor det er blevet til fire scoringer og fem assists.