Medie: Galatasaray køber FCM-profil for 39 mio.

0
Medie: Galatasaray køber FCM-profil for 39 mio.

Foto: Unisport

FC Midtjylland er nået til enighed med Galatasaray om et salg af brasilianske Evander, som tyrkerne køber for i omegnen af 39 millioner kroner. 

Der har igennem længere tid floreret mange rygter om FC Midtjylland-profilen Evanders fremtid, og nu ser der ud til at være en afklaring.

I hvert fald skriver flere tyrkiske medier, herunder En Son Haber, at FCM og Galatasaray er blevet enige om en handel.

24-årige Evander skulle allerede have de personlige detaljer på plads med Galatasaray, og skiftet skulle derfor være så godt som på plads.

Den tyrkiske storklub betaler efter sigende 5,25 millioner euro for offensivspilleren, hvilket svarer til omtrent 39 millioner danske kroner.

Hvis den salgspris holder stik, er det dog langt fra de 75-100 millioner kroner, som FCM-direktør Claus Steinlein for nylig udtalte, at man regner med.

Evander har samlet set spillet 150 kampe i FCM-trøjen med 43 mål og 34 assists til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE