Medie: Gerrard forhandler med tyrkisk klub

0
Medie: Gerrard forhandler med tyrkisk klub

Foto: Shutterstock

Den engelske Liverpool-legende Steven Gerrard er i forhandlinger med den tyrkiske storklub Trabzonspor, som ligger nummer fem i den tyrkiske liga.

Tilbage i oktober måned valgte Aston Villa at fyre Steven Gerrard, som havde stået i spidsen for klubben i knap et år.

Siden da har den tidligere engelske landsholdsprofil gået uden arbejde, men nu kan være på vej tilbage.

I hvert fald melder mediet Karar, at Gerrard er i forhandlinger med Trabzonspor i Tyrkiet.

Den tyrkiske storklub vandt mesterskabet i sidste sæson, og i denne sæson indtager de 5. pladsen i skrivende stund.

Trabzonspor råder over den danske landsholdsspiller Jens Stryger Larsen, og man har også tidligere haft Andreas Cornelius på kontrakt.

Steven Gerrard nåede 40 kampe i spidsen for Aston Villa, hvor han ifølge Transfermarkt fik et pointsnit på 1,18 point.

Før Villa-tiden har englænderen været ved roret i Rangers, hvor det blev til 192 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE