Medie: Guardiola går også efter Bayern-stjerne

0

Manchester CityPep Guardiola er for alvor i gang med forberedelserne til sommerens transfervindue, når han bliver Manchester City-manager.

Efter denne sæson sætter Pep Guardiola sig i manager-sædet i Manchester City, og spanieren er allerede i færd med at lægge transfer-planer forud for den nye sæson.

Tidligere på dagen forlød det, at han gik efter Real Madrids midtbanespiller, Toni Kroos, men det er ikke den eneste spiller, han har noteret på ønskelisten.

Ifølge Globo Esporte ønsker han også at hente en kending og nuværende medarbejder, nemlig Bayern Münchens Douglas Costa.

Guardiola var selv manden, der hentede Costa til Bayern fra Shakhtar Donetsk sidste sommer for over 200 millioner kroner.

Bayern-ledelsen virker dog ikke synderligt opsatte på at sælge den 25-årige brasilianer i det kommende transfervindue.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE