Medie: Guardiola jagter tidligere Barca-spiller

0

Manchester CityManchester Citys manager Pep Guardiola jagter nu den tidligere FC Barcelona-spiller, Alex Grimaldo, der spiller i Benfica.

Manchester City forstærkede sig med en dyr forsvarsspiller i sommer-transfervinduet, da man hentede John Stones i Everton.

Men nu har manager Pep Guardiola endnu en talentfuld og dyr forsvarer på ønskelisten. Det drejer sig om den tidligere FC Barcelona-spiller Alex Grimaldo.

Alex Grimaldo skiftede til Benfica i sommer, hvor portugiserne betalte Barca godt ti millioner kroner for ham, mens catalanerne sikrede sig en god videresalgsbonus i aftalen.

Ifølge Daily Mail skulle Grimaldos nuværende arbejdsgiver Benfica dog have givet besked om, at den 21-årige spiller koster hele 330 millioner kroner.

I denne sæson har han primært spillet på venstrebacken, hvor han hidtil har spillet 13 kampe, scoret to mål og stået bag fire assists.

Det skulle have fået Guardiola til at trække følehornene tilbage.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE