Medie: Ibrahimovic på vej til Premier League

0

Zlatan IbrahimovicZlatan Ibrahimovic er eftertragtet i Premier League, hvor både Manchester United og Arsenal skulle være klar til at hente svenskeren.

Den svenske stjerneangriber, Zlatan Ibrahimovic, bliver kædet sammen med en del klubber og ligaer for tiden. I går var det MLS, da rygtet gik på at hans tidligere holdkammerat David Beckham ville have ham til sit hold.

I dag skriver Daily Express, at svenskeren er et varmt emne i både Manchester United og Arsenal FC.

United skulle dog være favoritten blandt disse to, da de sandsynligvis er den eneste klub af de to, som kan matche svenskerens løncheck i Paris Saint-Germain.

Zlatan Ibrahimovic, der kom til PSG i sommeren 2012, har nu mindre end et år tilbage af sin kontrakt med klubben.

Hvis parterne ikke forlænger kan Ibrahimovic dermed skifte frit, hvis han ikke sælges i et transfervindue af den franske hovedstadsklub.

Ibrahimovic står noteret for 113 scoringer i sine 140 optrædender for Paris Saint-Germain. Herudover har han også leveret 48 assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE