Det spanske medie TVE melder Real Madrids legendariske målmand og anfører Iker Casillas færdig i kongeklubben på grund af den forventede tilgang af David De Gea.
En æra kan være slut for Real Madrid. Til sommer kan klubbens mangeårige førstemålmand, anfører og kulturbærer Iker Casillas være fortid i hovedstadsklubben.
Det spanske medie TVE har nemlig smidt lidt af en transferbombe ved at melde, at 34-årige Iker Casillas skal ud og søge nye græsgange for første gang i sin karriere.
Grunden til skiftet skulle være, at Casillas’ ti år yngre landsmand David De Gea skulle blive præsenteret som ny mand i den hvide trøje. Det vil angiveligt være en direkte udfordring kaptajnens plads som førstemålmand i kongeklubben.
34-årige Iker Casillas har siden debuten i 1999 siddet tungt på pladsen mellem stængerne for Real Madrid, hvor han har været med til at vinde Champions League tre gange og det spanske mesterskab fem gange. Han har været anfører for klubben siden 2010.
Selvom der ikke er meldt noget ud endnu om Iker Casillas potentielle fremtid, mener AS at tyrkiske Fenerbache skulle være klar med et særdeles lukrativt tilbud til målmandslegenden.