
Foto: Shutterstock
FC Midtjylland-kantspilleren Pione Sisto er på blokken i Serie A-klubben Atalanta, der i forvejen råder over danske Rasmus Højlund og Joakim Mæhle.
27-årige Pione Sisto vendte retur til FC Midtjylland fra Celta Vigo tilbage i efteråret 2020, og siden har offensivspilleren været en ganske omdiskuteret figur.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,451300″ floating=”2″ ap mute]
Men til januar kan FCM-profilen igen forlade klubben, for ifølge mediet sportcafe24 har han tiltrukket sig interesse fra Serie A.
Nærmere bestemt er det Atalanta, der er interesserede i at hente Sisto, når januar-transfervinduet åbner.
Atalanta har allerede danske Rasmus Højlund og Joakim Mæhle i truppen, og klubben mener efter sigende, at Sisto ville være den perfekte tilføjelse.
Italienerne forventer at kunne købe FCM-spilleren for maks. ti millioner euro, hvilket svarer til omkring 74 millioner kroner.
I denne sæson har Pione Sisto optrådt 18 gange for FC Midtjylland i alle turneringer, hvor det er blevet til fem scoringer og en assist.