
Foto: Shutterstock
Den italienske storklub Juventus er interesserede i Lazio-profilen Sergej Milinkovic-Savic, som igennem længere tid har været rygtet til større adresser.
Sergej Milinkovic-Savic har længe været en stor profil for både Lazio og det serbiske landshold, og det har udmøntet sig i stor interesse for hans signatur.
Klubber som Manchester United og Arsenal har været sat i forbindelse med midtbanespilleren, men nu er han i forhandlinger med en helt tredje klub.
Det drejer sig om Serie A-giganten Juventus, som ifølge Calciomercato har indledt forhandlinger med serberens agent.
Milinkovic-Savic står derfor overfor et muligt skifte til Juventus, som i givet fald ville blive en realitet til sommer.
Til den tid har Lazio-stjernen blot et enkelt år tilbage af sin kontrakt, hvorfor klubben kan blive nødt til at sælge ham.
I denne sæson har Sergej Milinkovic-Savic samlet set optrådt 19 gange for Lazio, hvor han har nettet fem gange og lavet syv assists.