
Foto: Shutterstock
Juventus-profilen Adrien Rabiot kan meget vel ende i Manchester City, hvor han er udset til at erstatte Ilkay Gündogan, som har kontraktudløb til sommer.
Om få måneder udløber Ilkay Gündogans kontrakt med Manchester City, og han har i den forbindelse været rygtet flittigt til FC Barcelona.
Derfor skal City efter alt at dømme have hentet en afløser ind for den tyske landsholdsspiller, og her har man vendt fokus mod Juventus.
I hvert fald beretter Football Transfers, at Pep Guardiola og co. har udpeget 27-årige Adrien Rabiot som en mulig erstatning for Gündogan.
Rabiot kan hentes på en fri transfer til sommer, hvor han ligeledes har kontraktudløb.
Parterne ser ikke ud til at forlænge samarbejdet, og derfor kan den franske midtbanespiller nu have kurs mod Manchester City.
I indeværende sæson har Rabiot været på banen i 20 Serie A-kampe for Juventus, hvor han har nettet fem gange og lavet to oplæg.