Medie: Juventus åbner Tevez-forhandlinger

0

Carlos TevezJuventus vil angiveligt byde på Manchester City-angriberen Carlos Tevez, efter at de har haft samtale med Tevez’ repræsentanter de seneste dage.

Juventus får allerede Fernando Llorente tilknyttet frontlinjen i løbet af de få dage, men de er ikke nok for de dobbelte italienske mestre.

Ifølge mediet Goal har ’Bianconeri’ haft samtaler med den 29-årige Carlos Tevez’ repræsentanter i løbet af de seneste par dage og forbereder angiveligt et bud på Tevez.

Også Real Madrids Gonzalo Higuain har været på tale i Torino, men flere og flere rygter har sendt Higuain til Arsenal, hvorfor Juventus igen melder sin interesse i Higuains landsmand.

Selvom forhandlingerne ikke er påbegyndt for den argentinske landsholdsspiller, flyver Juventus-repræsentanter angiveligt snart til Manchester, hvor de skal forhandle en overgangssum på plads.

Carlos Tevez har længe ønsket sig væk fra Etihad Stadium, og da han blot har tolv måneder tilbage af sin kontrakt, skal City snart skyde Tevez afsted, hvis de skal have penge for ham.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE