
Foto: Shutterstock
Manchester United er tæt på at lande en aftale med Real Betis, der sender Antony til den spanske klub i den kommende sæson. Det melder Estadio Deportivo.
I skrivende stund er Antony udlejet fra Manchester United til Real Betis, hvor han efter planen skal tørne ud frem til sommer.
Aftalen indeholder imidlertid ikke nogen købsoption, og den 25-årige brasilianers fremtid er fortsat uafklaret.
Men nu er der nyt i den forbindelse.
Estadio Deportivo kan således berette, at Real Betis nærmer sig en aftale, der sikrer dem Antony i mindst én sæson til.
Det er dog fortsat uvist, om der er tale om et permanent skifte eller endnu en lejeaftale for den United-ejede kant.
Antony har gjort det glimrende i Real Betis, hvor det er blevet til fire mål og fire assists i 14 kampe indtil videre.
Hans kontrakt med United udløber i sommeren 2027.