Medie: Kasper Dolberg er på blokken i Brentford

0
Medie: Kasper Dolberg er på blokken i Brentford

Foto: Shutterstock

Den danske landsholdsspiller Kasper Dolberg kan meget vel være på vej til Premier League, hvor danskerklubben Brentford ønsker at hente ham.

24-årige Kasper Dolberg har haft en blandet sæson i Nice, hvor det blot er blevet til syv fuldtræffere og to oplæg i 30 kampe for angriberen.

Med to år tilbage af sin kontrakt er danskerens fremtid i Ligue 1-klubben usikker, og nu kan han være på vej til Premier League.

I hvert fald skriver mediet Foot Mercato, at danskerklubben Brentford undersøger muligheden for at hente Dolberg.

Der skulle endnu ikke være tale om et konkret bud fra Thomas Frank og co., men de er i færd med at undersøge, om signingen er mulig.

Brentford har også været sat i forbindelse med en anden dansk landsholdsangriber i form af Andreas Cornelius, der har haft en stærk sæson i tyrkisk fodbold.

Kasper Dolberg står noteret for 35 kampe og ti mål for Danmark.

Medie: Arsenal og Manchester City er blevet enige
Officielt: FCN sælger stortalent til Brighton

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE