Medie: Lecce overvejer at byde på FCN-profil

0
FC Nordsjælland

Foto: Shutterstock

FC Nordsjælland-profilen Adamo Nagalo tiltrækker sig interesse fra Serie A-klubben Lecce, der overvejer at byde på ham. Det melder Tuttomercatoweb.

Ernest Nuamah er efter sigende på plads i Ligue 1-klubben Lyon, og nu kan endnu en profil være på vej væk fra FC Nordsjælland.

Det drejer sig om den bare 20-årige midtstopper Adamo Nagalo, som tiltrækker sig italiensk interesse.

Tuttomercatoweb melder således, at FCN-kometen er på blokken i Lecce, der vil hente en midtstopper ind, før transfervinduet lukker.

Lecce har fået penge i kassen efter salget af danske Morten Hjulmand, og de kan altså gå til Nagalo.

Det bliver dog næppe nemt for Serie A-klubben at handle med FC Nordsjælland, for de skulle ikke ønske at sælge midterforsvareren lige nu.

Tidligere på sommeren blev Adamo Nagalo kædet sammen med et skifte til franske Reims, som dog ikke blev en realitet.

Hans kontrakt med Superliga-klubben udløber i 2025.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE