AC Milans legende og nuværende cheftræner, Fillippo Inzaghi, er en færdig manden i klubben, skriver Sky Sports Italia.
AC Milans ledelse troede, at de havde gjort et scoop, da de ansatte den legendariske angriber, Fillippo Inzaghi, som ny cheftræner i klubben.
Men desværre har Inzaghi ikke formået at få holdet til at levere det forventede. Derfor ligner han en færdig mand i klubben, og han kan allerede blive fyret senere torsdag, skriver Sky Sports Italia.
Det forventes, at AC Milans ungdomstræner Christian Brocchi vil overtage tøjlerne til førsteholdet.
Inzaghi fortalte ærligt efter onsdagens nederlag til Genoa hjemme på San Siro, at spillerne havde mistet lyset i øjnene.
Fillippo Inzaghi afløste den tidligere Milan-profil Clarence Seedorf i sommer. Milaneserne ligger lige nu på en skuffende tiendeplads med otte point op til en europæisk billet.
Foruden det, der ligner en kommende fyring af Inzaghi, mødtes AC Milans præsident, Silvio Berlusconi, angiveligt med den thailandske investor Bee Taechaubo, der er interesseret i at opkøbe klubben.
Han skal angiveligt betale seks milliarder kroner for at købe 51 procent af aktierne i klubben.
Ifølge avisen ANSA mødtes parterne hjemme hos præsidenten onsdag aften i et tre timer langt møde.