Medie: Leicester lune på Arkadiusz Milik

0

LeicesterArkadiusz Milik har imponeret stort for både Ajax og det polske landshold, hvilket har vækket Leicesters interesse.

Leicester City har overrasket alt og alle i Premier League i denne sæson, hvor de med 23 fuldtræffere er tabellens næstmest scorende mandskab.

Nu kigger man dog på muligheden for at hente endnu en offensiv trussel til East Midlands, da ‘The Foxes’ ifølge Daily Mirror vil forsøge at købe Arkadiusz Milik i hollandske Ajax Amsterdam.

Her scorede polakken i sidste sæson 17 gange i 32 optrædender, hvorefter lejeaftalen fra Bayer Leverkusen blev gjort permanent. I denne sæson har Milik så fortsat, og det er således blevet til seks kasser i 15 kampe indtil videre.

Også for landsholdet har den 21-årige angriber scoret mål. Seks styks og lige så mange assists blev det til i EM-kvalifikationen, hvorfor han sammen med stjernen Robert Lewandowski var den helt store årsag til Polens succesfulde kampagne.

Prisen for Milik skulle angiveligt ligge i omegnen af 100 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE