Medie: Leicester overvejer at sælge stor profil

0
Medie: Leicester overvejer at sælge stor profil

Foto: Shutterstock

Premier League-klubben Leicester overvejer at sælge 25-årige James Maddison, så man kan bruge transfersummen til en større genopbygning af truppen.

Sidste sommer blev engelske James Maddison rygtet flittigt væk fra Leicester, hvor især London-storklubben Arsenal blev meldt på jagt efter stjernen.

The Gunners endte dog med at hente Martin Ødegaard i stedet, og Maddison fortsatte sin karriere i Leicester.

Men ifølge den engelske avis Daily Mail kan den offensive midtbanespiller meget vel forlade Leicester til sommer, hvor klubben overvejer at sælge ham.

The Foxes vil angiveligt kunne få omkring 50 millioner pund for Maddison, hvilket svarer til i omegnen af 445 millioner kroner.

Den høje transfersum vil man så kunne bruge på at hente nye spillere, så man kan foretage en genopbygning af truppen.

Manager Brendan Rodgers ønsker ifølge Daily Mail at hente tre spillere ind til sommer, så Leicester-mandskabet kan hæve niveauet efter sommerpausen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE