
Foto: Shutterstock
Den argentinske verdensstjerne Lionel Messi kan forlade MLS-klubben Inter Miami, da han nu sættes i forbindelse med et opsigtsvækkende comeback.
Siden sommeren 2023 har Lionel Messi slået sine folder i den amerikanske MLS, hvor han tørner ud for Inter Miami.
Men nu forlyder det, at et vildt skifte kan være under opsejling.
Det melder TNT Sports Argentina.
Ifølge mediet er FC Barcelona nemlig i færd med langsomt at forberede sig på, at Messi kan gøre comeback i klubben.
Barca skulle se sommeren 2026 som det ideelle tidspunkt til at bringe 37-årige Lionel Messi retur, lyder meldingen.
Årsagen er, at der i 2026 afholdes VM i blandt andet USA, og skiftet vil dermed kunne ske umiddelbart derefter.
Til den tid vil Messi have rundet 39 år.
Argentineren har samlet set spillet 44 kampe for Inter Miami, hvor det er blevet til 38 mål og 20 assists.