
Foto: Shutterstock
Premier League-storklubben Liverpool er tæt på at være enige med Jeremie Frimpong, der er udset som en erstatning for Trent Alexander-Arnold.
Liverpool tager snart afsked med Trent Alexander-Arnold, og i den forbindelse skal klubben have fundet en afløser.
The Reds kædes kraftigt sammen med Jeremie Frimpong fra Bayer Leverkusen, og nu er der nyt om transferen.
Florian Plettenberg fra Sky Sports kan således berette, at en mundtlig aftale mellem Liverpool og Frimpong er tæt på.
Det skulle mest af alt være et spørgsmål om tid, før de sidste detaljer falder på plads, lyder meldingen fra journalisten.
Jeremie Frimpong har angiveligt en frikøbsklausul, der lyder på et sted mellem cirka 260 og 300 millioner kroner.
I denne sæson har hollænderen samlet set optrådt 48 gange for Leverkusen, hvor det er blevet til fem mål og 12 oplæg.
Den 24-årige højreback har været i Bundesliga-klubben siden januar 2021.