Medie: Liverpool følger Real Madrid-stjerneskud

0
Medie: Liverpool følger Real Madrid-stjerneskud

Foto: Shutterstock

Liverpool har vendt kikkerten mod den talentfulde Real Madrid-spiller Arda Güler, som i skrivende stund er til EM med Tyrkiet. Det beretter Teamtalk.

Arda Güler har haft en svær debutsæson i Real Madrid, hvor en alvorlig skade spolerede det meste af sæsonen.

Nu er han imidlertid tilbage i fulde omdrejninger, og de gode præstationer for både Real og Tyrkiet er blevet bemærket.

Teamtalk melder således, at den nye Liverpool-manager Arne Slot følger den offensive midtbanespiller ganske nøje.

19-årige Güler scorede et gudemål i tyrkernes 3-1-sejr over Georgien, og han er trods sin unge alder blandt holdets profiler.

Han har dog kontrakt med Real helt frem til sommeren 2029, og det vil derfor ikke blive billigt for Liverpool at hente ham.

I sidste sæson optrådte Arda Güler samlet set 12 gange for Real Madrid, hvor han kvitterede med seks scoringer.

Stortalentet har en fortid i Fenerbahce.

Medie: United-transfermål vil til Bayern München
Avis: Franskmand kan afløse Toni Kroos i Real

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE