
Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo
Liverpool er efter sigende i færd med at forberede et bud på den tidligere FC Nordsjælland-profil Kamaldeen Sulemana, som tørner ud for Rennes.
Tilbage i juli 2021 valgte FC Nordsjælland at sælge den ghanesiske offensivspiller Kamaldeen Sulemana, der røg til Ligue 1-klubben Rennes for over 100 millioner kroner.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,451300″ floating=”2″ ap mute]
Siden da har den 20-årige kantspiller vist sig flot frem i den bedste franske række, og det har Liverpool bemærket.
I hvert fald beretter mediet El Nacional, at The Reds forbereder et bud på den unge Rennes-profil.
Buddet menes at ligge på knap 31 millioner pund, hvilket svarer til i omegnen af 263 millioner kroner.
Foruden Liverpool skulle også La Liga-giganterne FC Barcelona og Real Madrid lure på Sulemana, der har kontrakt med Rennes frem til 2026.
Kantspilleren nåede samlet set at spille 43 kampe i FC Nordsjælland-trøjen, hvor det blev til 14 scoringer og otte oplæg til mål.