
Foto: Shutterstock
Jürgen Klopps Liverpool er angiveligt i forhandlinger med PSV Eindhoven om den 22-årige angriber Donyell Malen. Det melder Sky Sport Germany.
Hollandske Donyell Malen har haft en rigtig fornuftig sæson i den bedste hollandske række, hvor han har været en bærende profil for PSV Eindhoven.
Her har den talentfulde angriber scoret 27 gange og leveret 10 assists for klubben i 45 kampe i alle turneringer.
Det høje niveau er da heller ikke gået ubemærket hen, og nu kan Malen være på vej mod et stort skifte til England.
I hvert fald melder Sky Sport Germany, at Donyell Malen er en spiller, som Liverpool har påbegyndt forhandlinger med PSV om.
Det går fint i tråd med de mange rygter om, at Jürgen Klopp og co. er på udkig efter en langsigtet erstatning for Roberto Firmino, som er dalet i niveau.
22-årige Malen har en kontrakt med PSV, som løber frem til sommeren 2024.