Ifølge ESPN Brasil er Liverpool interesseret i at hente den brasilianske teenager Thiago Maia, der gjorde en god figur under sommerens OL-slutrunde.
Brasilien vandt OL i sommers, hvor 19-årige Thiago Maia fra Santos imponerede.
En lang række store, europæiske klubber holder øje med Maia, og ifølge ESPN Brasil er Liverpool nu også kommet på banen.
Maia huserer på den defensive midtbane, og selvom han først fylder 20 år til foråret, har han allerede spillet over 50 kampe for den brasilianske storklub.
Liverpool skal angiveligt kæmpe om Maias underskrift med klubber som Napoli, Zenit, Schalke 04 og Monaco.