
Foto: Shutterstock
Liverpool er på udkig efter en ny angriber til sommer, og storklubben har derfor vendt blikket mod Getafe-profilen Enes Ünal. Det melder Fichajes.
Om få måneder har Divock Origi kontraktudløb med Premier League-storklubben Liverpool, og han kommer efter alt at dømme til at forlade Anfield til den tid.
Af den grund er The Reds på udkig efter en ny angriber, og i den forbindelse har man rettet kikkerten mod La Liga.
Mediet Fichajes melder i hvert fald, at Jürgen Klopp og co. har fokus på den tyrkiske landsholdsspiller Enes Ünal.
Den 24-årige angriber tørner til daglig ud for Getafe, der i øjeblikket kæmper for at undgå nedrykning til den andenbedste række.
I indeværende sæson har Enes Ünal spillet 32 kampe for Getafe, hvor han har leveret 15 kasser og en enkelt assist.
Tyrkeren har en tidlig fortid i Manchester City, hvor han dog aldrig fik debut for førsteholdet.