
Foto: Shutterstock
Liverpool er ude efter den 25-årige West Ham-profil Jarrod Bowen, som har gang i en rigtig stærk Premier League-sæson. Det melder Football Insider.
West Ham indtager i skrivende stund den Champions League-givende 4. plads i Premier League, og London-klubben har gang i en god sæson under David Moyes.
The Hammers har således formået at etablere sig som et mandskab, der kan udfordre om de eftertragtede Top 4-pladser.
Især engelske Jarrod Bowen har været blandt de bærende spillere på West Ham-holdet, og det er ikke gået ubemærket hen.
I hvert fald melder mediet Football Insider, at Jürgen Klopp og Liverpool lurer på at signe den 25-årige kantspiller.
Bowen skulle også selv være opsat på at skifte, og The Reds kan derfor meget vel ende med at have held i sprøjten.
Bowen har været i West Ham i knap to sæsoner, men har lynhurtigt udviklet sig til en profil i ikke kun London-klubben, men hele Premier League.