
Foto: Shutterstock
Atletico Madrid-profilen Antoine Griezmann fylder snart 34 år, og klubben lurer på at hente Liverpool-angriberen Darwin Núñez ind som afløser.
Om ti dage fylder Antoine Griezmann 34 år, og til sommer har han blot et år tilbage af sin aftale med Atletico Madrid.
Storklubben skal derfor have fundet en yngre løsning før eller siden, og det kan ende med at blive til sommer.
Sky Sports melder således, at Atletico lurer på at hente Darwin Núñez i Liverpool.
Samtidig forlyder det, at 25-årige Núñez selv er klar til at forlade The Reds, hvor han ikke har været den store succes.
Der har også tidligere været meldinger om interesse fra Atletico, som har gang i en fin sæson.
Darwin Núñez står alt i alt noteret for 134 kampe for Liverpool, siden han kom til storklubben fra Benfica i 2022.
Her har angriberen leveret 40 mål og 23 assists.