Liverpool har sendt en række scouts til Chile, hvor de skal se nærmere på Paris Saint-Germain-angrebstalentet Odsonne Edouard.
Liverpool er en blandt mange europæiske storklubber, der bruger mange ressourcer på scouting af stortalenter i andre klubber.
I september måned havde Liverpool en række scouts på tribunerne under UEFA Youth League-kampen mellem Paris Saint-Germain og Malmø.
Forklaringen er, at Liverpool i øjeblikket holder et skarpt øje med angrebstalentet Odsonne Edouard. Det skriver Le Parisien.
Den 17-årige angriber er blevet fulgt af tre scouts fra Liverpool under U17-VM, der netop bliver afholdt i Chile. Her repræsenterer Edouard det franske U17-landshold.
PSG har prøvet at forlænge aftalen med Edouard, men parterne kunne ikke blive enige i første omgang. Derfor frygter man nu at miste ham på en fri transfer.