Liverpool er på jagt efter Manchester Uniteds nyindkøb Memphis Depay, som United angiveligt skulle have mistet tålmodigheden med.
Manchester United købte det hollandske stortalent, Memphis Depay, i sidste sommers transfervindue.
Men efter blot en enkelt sæson i klubben, kan 22-årige Memphis muligvis forlade The Red Devils i det kommende transfervindue.
Daily Star skriver, at rivalerne Liverpool FC er meget interesserede i at tilknytte den tidligere PSV Eindhoven-profil.
Liverpool-lejren har stadig tillid til at Memphis kan udfolde sit fulde potentiale i Premier League.
Mediet beretter, at United sandsynligvis ikke kræver en stor formue for Memphis.
Derfor skulle han kunne købes for en overkommelig pris – taget i betragtning, at han scorede 28 mål for PSV i sin sidste sæson hos hollænderne.