Real Madrid og Paris Saint-Germain ligger begge på lur til at købe Liverpool-stjernen Raheem Sterling. Det skriver Daily Express.
Liverpools stortalent, Raheem Sterling, har på trods af sine 19 år, etableret sig som en af stjernerne på holdet.
Liverpool arbejder angiveligt på at forlænge kontrakten med Sterling, men ifølge Daily Express, skulle de to storklubber Real Madrid og Paris Saint-Germain være klar til at købe den 19-årige offensivspiller.
PSG’s cheftræner Laurent Blanc er angiveligt parat til at tredoble Sterlings nuværende ugeløn, der lyder på omkring 400.000 kroner.
Den anden bejler Real Madrid blev også kædet sammen med Raheem Sterling i sommerens transfervindue.
Ifølge avisens oplysninger er Liverpools manager Brendan Rodgers dog fortrøstningsfuld i forhold til at forlænge samarbejdet med stortalentet.