Medie: Liverpool-transferemne er opsat på skifte

0
Medie: Liverpool-transferemne er opsat på skifte

Foto: Shutterstock

RB Salzburg-målmaskinen Patson Daka er efter sigende på blokken i Liverpool, og selv skulle angriberen være opsat på at skifte til Premier League-topklubben.

22-årige Patson Daka har haft en stærk sæson i RB Salzburg, hvor han har scoret mål på samlebånd i den bedste østrigske fodboldrække.

De stærke præstationer fra den zambiske landsholdsspiller er på ingen måde gået ubemærket hen, og han er således blevet sat i forbindelse med en række større klubber.

Én af dem er Jürgen Klopps Liverpool, som ifølge Football Insider har taget kontakt til RB Salzburg med henblik på et muligt køb.

Og Liverpool-fans kan så småt begynde at se frem til en ny signing, for står det til Daka selv, kommer han snart til Anfield.

I hvert fald melder Football Insider, at angriberen selv er opsat på at skifte til den engelske storklub, som angiveligt skal betale omkring 150 millioner kroner for angriberen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE