Medie: Liverpool vil ikke sælge ombejlet angriber

0
Medie: Liverpool vil ikke sælge ombejlet angriber

Foto: Shutterstock

Liverpool ønsker ikke at skille sig af med den brasilianske landsholdsspiller Roberto Firmino, som tiltrækker sig interesse fra storklubben Juventus. 

Om mindre end et år har 30-årige Roberto Firmino kontraktudløb med Liverpool, og der har derfor været mange spekulationer om angriberens fremtid på Anfield.

Men brasilianeren skal ingen steder denne sommer trods rygter om Juventus-interesse, hvis man skal tro lokalmediet Liverpool Echo.

Mediet skriver, at Jürgen Klopp og co. ikke har nogen planer om at afskibe Firmino denne sommer, da man allerede har mistet Sadio Mané.

I den forgangne sæson spillede Firmino en mindre væsentlig rolle for The Reds, hvor nye navne som Diogo Jota og Luis Díaz øgede konkurrencen.

Brasilianeren kom til Liverpool fra Hoffenheim tilbage i 2015, og siden har han spillet 327 kampe for klubben med 98 mål og 74 assists til følge.

Roberto Firmino står desuden noteret for 55 optrædener for Brasilien med 17 fuldtræffere til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE