
Foto: Shutterstock
Den 28-årige Antonee Robinson har været ganske godt spillende for Fulham igennem længere tid, og derfor lurer et skifte nu til Liverpool, som især har set sig lun på backen.
Et klubskifte for den 28-årige amerikaner, Antonee Robinson, kan muligvis være på trapperne.
For venstre backen, der har lavet 22 assists for Fulham i 207 kampe, kan nu stå foran et skifte til de forsvarende Premier League-mestre.
Det skriver mediet, Daily Briefing.
Mediet nævner nemlig, at landsholdsbacken fra USA har tiltrukket sig interesse fra selveste Liverpool, som ønsker at skrive kontrakt med ham til sommer.
Helt konkret berettes der om, at Fulham forlanger mellem 30 og 40 millioner pund for spilleren, hvilket omtrent svarer til 259-346 millioner danske kroner.
Arne Slot og co. i Liverpool menes at føre kapløbet om Robinson, som dog også er på radaren hos Manchester United.
I sidste sæson leverede Robinson 10 assists for London-klubben, Fulham, som endte på en 11. plads.
Robinsons kontrakt med Fulham udløber i sommeren 2028.