
Foto: Shutterstock
Manchester United-englænderen Aaron Wan-Bissaka er på blokken i Crystal Palace, hvor De Røde Djævle i sin tid hentede ham. Det melder South London Press.
Den efterhånden 24-årige Manchester United-back Aaron Wan-Bissaka har haft en svær sæson i Premier League-storklubben, hvor han ofte har måttet se til fra bænken.
Med ansættelsen af Erik ten Hag er der meldinger om, at englænderen ikke er en del af hollænderens planer, og meget tyder på et exit denne sommer.
Og ifølge South London Press kan Wan-Bissaka meget vel vende tilbage til Crystal Palace, hvor hans karriere begyndte.
London-klubben er efter sigende mest interesserede i at hente højrebacken på en lejeaftale, hvor der er inkluderet en købsoption.
Manager Patrick Viera skulle se United-spilleren som en god og offensiv mulighed til wingback-positionen i hans system.
Aaron Wan-Bissaka har været i United siden 2019, og hans kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2024.