
Foto: Shutterstock
Den brasilianske keeper, Ederson, skrev under på en seksårig kontrakt, da han skiftede til Manchester City fra Benfica i sommeren 2017.
I maj måned 2018 skrev parterne under på en ny aftale, og nu kan målmanden se frem til igen at lægge yderligere år til opholdet i Manchester-klubben.
Klubbens ledelse er så glad for den 27-årige keepers præstationer, at man nu vil præsentere ham for en ny, syvårig kontrakt. Det skriver The Athletic.
Hans nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2025, men hvis parterne skriver under på en ny aftale, så vil de altså have papirer på hinanden helt frem til sommeren 2028.
Derudover han kan i den nye aftale se frem til en række forbedringer, blandt andet en højere løn, forlyder det.
Ederson har hidtil stået 192 kampe for Manchester City med hele 95 clean sheets til følge.
Manchester City betalte 40 millioner euro for Ederson, da de købte ham i Benfica.