
Foto: Shutterstock
De to spillere i Manchester United, Joshua Zirkzee og Kobbie Mainoo, har ikke været Ruben Amorims foretrukne spillere for at sige det mildt, og nu lurer et skifte til Premier League-konkurrenterne fra Everton.
Både 20-årige Kobbie Mainoo og den 24-årige Joshua Zirkzee har været marginal-spillere for De Røde Djævle i denne sæson.
Mainoo står kun noteret for sølle 212 minutter fordelt over 11 Premier League-kampe, mens Zirkzee kun har scoret en enkelt gang i denne sæson.
Tiden for de to spillere i Manchester kan derfor snart være forbi, da et skifte nu angiveligt lurer til en anden Premier League-adresse.
Det skriver mediet, I Paper.
For mediet nævner, at både den 20-årige englænder og den 24-årige hollænder har tiltrukket sig interesse fra Everton, som vil have fingrene i ham.
Tidligere har Joshua Zirkzee været rygtet kraftigt til AS Roma, mens Kobbie Mainoos fremtid har været kædet sammen med et hav af klubber.
Mainoo har 84 kampe på CV’et for Manchester United, mens det er blevet til 60 kampe på Zirkzee.
Mainoos kontrakt gælder frem til sommeren 2027, mens Zirkzee har kontraktudløb i sommeren 2029.