
Foto: Shutterstock
Den 19-årige Junior Kroupi har været et yderst godt bekendtskab i Bournemouth, og derfor lurer et skifte nu til Manchester United, som vil hapse ham til sommer.
Et klubskifte for den blot 19-årige franskmand, Junior Kroupi, kan muligvis være på trapperne.
For offensiv-spilleren, der har scoret 10 gange i denne Premier League-sæson, kan nu stå foran et skifte til en større Premier League-adresse.
Det skriver mediet, Football Insider.
Mediet nævner nemlig, at den unge offensive midtbanespiller har tiltrukket sig interesse fra Manchester United, som ønsker at købe ham til sommer.
Helt konkret berettes der om, at Bournemouth forlanger minimum 50 millioner pund for spilleren, hvilket omtrent svarer til 429 millioner danske kroner.
Den engelske sydkystklub, Bournemouth, menes at være parate til at sælge spilleren i sommerens transfervindue og tjene betydeligt på ham.
Kroupis kontrakt med Bournemouth udløber først i sommeren 2030.