
Foto: Shutterstock
Den 21-årige Mateus Fernandes har været en stor profil for West Ham i denne sæson, og derfor lurer et skifte nu til selveste Manchester United, som vil have fingrene i ham.
Et klubskifte for den blot 21-årige portugiser, Mateus Fernandes, kan muligvis være på trapperne.
For midtbane-spilleren, der har spillet 34 ud af 34 kampe i denne sæson for West Ham, kan nu stå foran et skifte til en større adresse i Premier League.
Det skriver mediet, Football Insider.
Mediet nævner nemlig, at den portugisiske midtbane-dynamo har tiltrukket sig interesse fra Manchester United, som gerne vil hente ham til sommerens transfervindue.
Helt konkret berettes der om, at West Ham forlanger et enormt beløb på hele 84 millioner pund, hvilket omtrent svarer til 726 millioner danske kroner.
Med afgangen af Casemiro anser Manchester United den portugisiske West Ham-profil som værende en ideel erstatning.
Fernandes’ kontrakt med West Ham udløber i sommeren 2030.