
Foto: Unsplash
Manchester United-keeperen André Onana har ikke haft den bedste sæson, og nu er De Røde Djævle efter sigende i dialog med en mulig erstatning.
Torsdag aften spillede Manchester United 2-2 på udebane mod Lyon i Europa League.
Her så André Onana ikke alt for heldig ud i United-målet, og han har i det hele taget haft en noget blandet sæson.
Og nu forlyder det, at Rúben Amorim og co. er i dialog med en mulig afløser for 29-årige Onana.
Det melder La Gazetta dello Sport.
Ifølge avisen drejer det sig om Brightons Bart Verbruggen, som nu skulle være på radaren i Manchester United.
De to klubber skulle allerede nu tale om en mulig handel, men det bliver ikke helt billigt.
Prisen kan således ende med at lyde på op mod cirka 516 millioner kroner for den hollandske landsholdskeeper.
Verbruggens kontrakt med Brighton gælder til sommeren 2028.