
Foto: Unsplash
Der har været meget palaver omkring den camerounske målmand, André Onana, som kan blive erstattet af den italienske Champions League-vinder, Gianluigi Donnarumma.
Den afrikanske Manchester United-målmand har ikke været imponerende som en sikker sidste skanse hos De Røde Djævle.
Der har været tvivl og meget snak siden ankomsten af 29-årige André Onana til Old Trafford fra Inter tilbage i sommeren 2023.
Men nu kan afrikaneren angiveligt snart være fortid som førstekeeper i Manchester-klubben.
Det skriver mediet, CaughtOffside.
For mediet nævner, at Manchester United er på jagt efter Paris Saint-Germains keeper Gianluigi Donnarumma.
Italieneren har vundet Champions League med den franske storklub i sidste sæson, og skal i givet fald erstatte Onana som førstekeeper under Ruben Amorim.
Mediets oplysninger peger hen imod, at Donnarumma er øverst på Manchester Uniteds shortliste, og at han ikke vil forlænge med PSG.
26-årige Donnarumma står noteret for 74 landskampe for Italien, og har kontrakt med PSG til sommeren 2026.