
Foto: Shutterstock
Manchester United er ganske meget i vælten på sommerens transfermarked, og nu vil De Røde Djævle angiveligt kapre den brasilianske midtbanespiller fra Juventus, Douglas Luiz.
Han er en velkendt figur i Premier League-regi, hvor han var en profil for Aston Villa igennem 5 sæsoner.
Den 27-årige brasilianske midtbanespiller, Douglas Luiz, er i øjeblikket i Juventus i Serie A.
Men tiden for sydamerikaneren hos ‘Den Gamle Dame’ i Italien kan angiveligt være forbi denne sommer.
Det skriver mediet, Football Insider.
For mediet nævner, at den 27-årige tidligere Aston Villa-spiller har tiltrukket sig interesse fra Ruben Amorim og co., som har set sig lun på ham.
Manchester United er foran Everton i kapløbet om spilleren, der trænger til en frisk start for at få genoplivet fodboldkarrieren.
Både Manchester United og Everton er interesserede i en lejeaftale af den tekniske Serie A-profil.
Fordelt over de 5 år i Aston Villa står Luiz noteret for 204 optrædener, og på landsholdet har han 18 kampe på CV’et.
Luiz kontrakt med Juventus udløber i 2029.