Louis van Gaal skulle være interesseret i at hente Nicolas Otamendi til Old Trafford for en overgangssum, der ligger på omkring 380 millioner kroner.
The Express rapporterer om, at Manchester United har planer om at tilknytte Nicolas Otamendi.
Dog giver Valencia sig ikke uden kamp, og rygterne går på, at de i Spanien forlanger et beløb på 380 millioner kroner for at slippe den argentiske midtstopper.
Den 26-årige argentiner har fået en fantastisk start i Valencia i denne sæson, hvor han med sin klub i øjeblikket ligger lunt i svinget på en andenplads kun to points bag førerholdet, Barcelona.
En tydelig mangelvare hos “de Røde Djævle” denne sæson, har været en spiller, der kunne lukke solidt ned bagtil. Rygterne har tidligere svirret omkring Mats Hummels og senest Gerard Pique, men mange mener dog ikke, at en tilværelse på “drømmenes teater” vil friste de to forsvarsspillere, og derfor skulle Otamendi nu være kommet på tale.
Med weekendens kamp mod Leicester in mente, hvor det hullede United-forsvar blev udstillet på det groveste i 5-3-fadæsen, kan Otamendi meget vel være løsningen på van Gaals defensive hovedpine.