Medie: Megabonus fastholder Casillas i Real

0

Iker Casillas - Real MadridIker Casillas forlader ikke Real Madrid af egen fri vilje, da der venter keeperen en megabonus, hvis han bliver i klubben.

Real Madrid-legenden Iker Casillas er ikke skræmt over at få endnu mere konkurrence, hvis David de Gea skifter til klubben i sommer-transfervinduet.

Og det er der en mulig, ganske god forklaring på. Ifølge mediet Goal.com kan Iker Casillas nemlig se frem til en klækkelig bonus, hvis han bliver i klubben.

Helt præcist kan Casillas se frem til en loyalitetsbonus på 14 millioner euro, hvilket er omkring 105 millioner kroner, for at have været i klubben i 17 år hidtil.

Bonussen bliver udløst, hvis Casillas bliver solgt eller hvis han stopper karrieren i klubben. Såfremt Casillas vælger at skifte til en anden klub på en fri transfer, vil han ikke modtage denne bonus.

Den spanske keeper har tidligere udtalt, at han gerne ser sin landsmand David de Gea i klubben. 24-årige de Gea ligner en fremtidens mand på det spanske landshold, hvilket et skifte til Real Madrid vil kunne forstærke.

34-årige Casillas har kontrakt med Real frem til juni måned 2017.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE