Medie: Monaco jagter endnu en stjerne

0

Monaco FCIfølge spanske AS, skulle nyrige Monaco være ude efter endnu en oprustning til den nye sæson. Denne gang er Zenits brasilianer, Hulk, i franskmændenes søgelys.

Le Championnat-klubben, Monaco, er gået amok på transfermarkedet i år, og har hentet den ene stjernespiller efter den anden.

Her har man til offensiven blandt andet hentet den tidligere Atletico-stjerne, Radamel Falcao, samt Portos kantspiller, James Rodriguez, men nu er der endnu en offensiv perle i klubbens sigtekorn.

Her mener mediet AS nemlig, at den skudstærke offensivspiller, Hulk, er Monacos næste transfermål, og angiveligt skulle de heller ikke være bange for at punge ud i dette tilfælde.

Det menes nemlig, at de stenrige franskmænd vil hoste op med cirka 450 millioner kroner for Zenit Skt. Petersborgs 26-årige kantspiller.

Dermed kan Hulk blive Monacos næste indkøb, selvom klubben allerede har brugt omkring halvanden milliard kroner på transfers indtil videre.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE