Medie: Morata ønsker Real Madrid-exit

0

Medie: Morata ønsker Real Madrid-exitReal Madrids spanske angriber, Alvaro Morata, er ikke tilfreds med spilletiden i klubben. Derfor vil han væk, når muligheden byder sig, erfarer medie.

Real Madrid benyttede sig sidste sommer af deres tilbagekøbsklausul, da de købte angriberen Alvaro Morata tilbage.

I denne sæson har Morata hidtil spillet 21 kampe, hvor det er blevet til ni scoringer og fire assists, men den 24-årige spanier er sulten efter mere.

Ifølge Corriere dello Sport ønsker Morata nemlig, at vende tilbage til Juventus, hvor han i forrige sæson spillede 47 kampe med 12 mål og 12 assists til følge.

Det forlyder, at Morata fortsat holder tæt kontakt til nogle af sine tidligere holdkammerater i Juve, og med de seneste rygter om Dybala til Real Madrid, kan et skifte være under opsejling til sommer, når Real Madrid igen må købe spillere.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE