Medie: Nelsson har indgået aftale med storklub

0
Medie: Nelsson har indgået aftale med storklub

Foto: Shutterstock

Den tidligere FC København-spiller Victor Nelsson har angiveligt en mundtlig aftale på plads med Serie A-storklubben Napoli. Det skriver tyrkiske Fanatik.

Victor Nelsson har haft en blandet sæson i den tyrkiske storklub Galatasaray.

Danskeren har været rygtet flittigt væk fra klubben, og han har i den forbindelse været ude i kulden i en periode.

Nu er 25-årige Nelsson imidlertid tilbage i startopstillingen, men til sommer ser han ud til at forlade Galatasaray.

I hvert fald skriver det tyrkiske medie Fanatik, at stopperen har en mundtlig aftale på plads med storklubben Napoli.

Avisen erfarer, at Nelssons exit skulle være tæt på, og man forventer angiveligt en pris på omkring 110 millioner kroner.

Den danske landsholdsspiller har tidligere været rygtet til adresser som Sevilla, Wolverhampton og Crystal Palace.

I denne sæson har Victor Nelsson samlet set optrådt 38 gange for Galatasaray, hvor det er blevet til to scoringer.

Medie: Europæisk gigant overvejer Thomas Frank
Medie: United har kig på engelsk landsholdsspiller

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE