Medie: Neymar nægter at spille mere for PSG

0
Medie: Neymar nægter at spille mere for PSG

Foto: shutterstock.com

Neymars skade kommer på en måde belejligt for superstjernen, da det forlyder, at han nu nægter at spille yderligere for Paris Saint-Germain.

Neymar Jr. er for tiden ude med en skade, der ventes at holde ham ude i tre måneder. Ifølge ABC så har Neymar spillet sin sidste kamp for Paris Saint-Germain.

Mediet oplyser, at Neymar Jr. skulle have meddelt sin agent og far, Neymar Sr., at han er færdig med at spille for PSG.

Faren skal nu bruge de næste tre måneder, hvor Neymar Jr. er i Brasilien, til at overbevise PSG’s præsident, Nasser Al-Khelaifi, om at han skal sælge brasilianeren.

Neymar er meget utilfreds med tilværelsen i den franske hovedstad.

“Jeg vil ikke tilbage til PSG, og den beslutning står ikke til at ændre,” skulle Neymar have fortalt til sin familie og venner.

Neymar er ikke blevet integreret i omklædningsrummet i PSG, som han havde håbet på, og derfor skulle han have fortrudt skiftet væk fra FC Barcelona.

“Når jeg kommer til en liga uden traditioner, og de pifter af mig, vil jeg ikke fortsætte et minut mere,” skulle Neymar have fortalt.

FC Barcelonas ærkerivaler, Real Madrid, ligner det mest oplagte bud på en kommende klub til Neymar. Reals præsident Florentino Perez ønsker angiveligt at sælge Gareth Bale og i stedet hente Neymar som erstatning.

Reals cheftræner Zinedine Zidane har også talt varmt om den brasilianske superstjerne. Kongeklubben skulle være klar til at betale mindst 250 millioner euro for Neymar, hvilket svarer til 1,86 milliarder kroner.

PSG købte ham i sommer for 1,65 milliarder kroner, hvilket er den dyreste transfersum for en fodboldspiller nogensinde aktuelt set.

Bekræftet: FC Barcelona enige med Gremio om Arthur
Marca: Real jagter kroatisk målmandstalent

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE