Medie: Nicki Bille på vej til Polen

0

Esbjerg fBNicki Bille kan være tabt for Esbjerg, der forhandler med den polske topklub, Lech Poznan, om en januartransfer, erfarer tv3sport.dk. 

Nicki Bille vendte i sommer hjem til dansk fodbold efter ophold i blandt andet Norge, Spanien og Frankrig, men allerede nu kan den kontroversielle angriber være på vej mod et nyt udlandseventyr.

Ifølge tv3sport.dk forhandler Esbjerg fB nemlig med polske Lech Poznan om en transfer, der kan blive effektueret i løbet af januar måned.

Således kan den 27-årige angriber altså være tabt for vestjyderne efter blot et halvt år i klubben, som han nåede at repræsentere 13 gange i løbet af efteråret.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE