Real Madrids norske midtbanespiller, Martin Ødegaard, jagtes blandt andre af Valencia, Liverpool og West Ham. Én af klubberne har en fordel.
Martin Ødegaards lejeaftale med hollandske Heerenveen udløber til sommer, men intet tyder på at nordmanden skal repræsentere Real Madrid umiddelbart derefter.
Ifølge det spanske medie Super Deporte, så er der flere bejlere til Ødegaard.
Liverpool og West Ham skulle begge have forhørt sig på nordmanden, men ifølge mediet, så ønsker Real overraskende for nogen, at udleje ham til en spansk klub.
Her ligner Valencia det mest seriøse bud. Valencia har efter sigende ønsket en permanent aftale, men det ønsker Real ikke. I stedet skulle en toårig lejeaftale være på tegnebrættet.
Kongeklubben ønsker angiveligt at udleje ham til Valencia for at han kan vænne sig til den spanske liga.