Den græske storklub Panathinaikos arbejder på at købe den 21-årige FC Nordsjælland-spiller Jacob Steen Christensen, som har gang i en stærk sæson.
Transfervinduet i Grækenland er endnu ikke smækket i, og det vil storklubben Panathinaikos udnytte ved at handle i FC Nordsjælland.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,451300″ floating=”2″ ap mute]
I hvert fald melder mediet Gazzetta.gr, at Panathinaikos arbejder på en handel, der vil sende 21-årige Jacob Steen Christensen til græsk fodbold.
Den unge dansker skulle stå højt på grækernes ønskeseddel, og de skulle være opsatte på at hente en ny midtbanemand inden transferdeadline.
I Grækenland smækker vinduet først i torsdag aften, og der er derfor endnu lidt tid at løbe på.
Jacob Steen Christensen har fået spilletid i alle FCN’s Superliga-kampe i denne sæson, hvor man i øjeblikket indtager 1. pladsen i rækken.
Midtbanespilleren har været en del af klubbens førstehold siden 2018, og han står samlet set noteret for 131 kampe, et mål og syv assists.